Webdesign · SEO · Automation

Webdesign, der holder.

Til ambitiøse digitale virksomheder, der er vokset fra deres hjemmeside. Jeg bygger sites, der er hurtige, skaffer kunder og kan følge med, når I vokser.

Book gratis intromøde

Bevæg markøren hen over siden. Linsen viser, hvad den er bygget af.

Denne side var klar efter 0 sek., målt i din browser lige nu.

Portræt af Benjamin Carrasco

Benjamin Carrasco

Tager imod nye projekter

Book 30 min.

De fleste hjemmesider ser fine ud.Meget få skaffer kunder.

Forskellen sidder sjældent i det, man ser. Den sidder i, hvor hurtigt siden svarer, hvor tydeligt den viser vej, og hvad der sker, når nogen tager kontakt. Det er dér, I vinder eller taber kunder.

01Hastighed

Du har allerede testet den.

Mens du læste, målte din browser siden. Tallene herunder er dine, ikke mine.

  • Fuldt indlæst

    0s

  • Serveren svarede efter

    0ms

  • Sidens vægt

    0KB

  • Filer hentet

    0filer

Målt direkte i din browser. Genindlæs siden, og tallene ændrer sig en smule. Det er sådan, du ved, at de er ægte.

Hvorfor det betyder noget

  • Ingen venter

    En hurtig side holder på de besøgende, I har betalt for at få ind via annoncer, SEO og nyhedsbreve.

  • Bedre placeringer

    Google belønner hurtige sider. Hastighed er en del af fundamentet under jeres synlighed.

  • Stabil drift

    Sitet kører på en privat server, ikke et delt webhotel, hvor andres trafik gør jeres side langsom.

  • Kun det nødvendige

    Siden indlæser kun den kode, der skaber værdi for jer. Intet overflødigt.

02Automation

Det, der sker, når du ikke kigger.

Når virksomheden vokser, vokser det manuelle arbejde med. Jeg bygger automationer, der svarer kunder, flytter data og følger op, så jeres tid går til det, der skaber vækst.

Eksempler på flowsn8n · kører døgnet rundt

Vælg et eksempel
  1. Ny henvendelse

    En kunde udfylder formularen.

  2. Firmaet slås op

    Navn og branche hentes fra CVR.

  3. Kunden får svar

    En bekræftelse sendes med det samme.

  4. Du får besked

    Det vigtigste lander på din mobil.

  5. Gemt i CRM

    Med en påmindelse, hvis ingen svarer.

  1. Mandag morgen

    Flowet starter af sig selv.

  2. Tallene hentes

    Trafik, salg og leads samles.

  3. AI skriver resumé

    Tre linjer om ugen, der gik.

  4. Sendt til ledelsen

    I indbakken klokken 8.

  5. Gemt i arkivet

    Så I kan følge udviklingen.

  1. Mødet slutter

    Optagelsen gemmes automatisk.

  2. AI laver referat

    Beslutninger samlet på én side.

  3. Opgaver fordeles

    Hver person får sine opgaver.

  4. Referat sendt

    Til alle deltagere med det samme.

  5. Næste møde foreslås

    Forslaget lander i kalenderen.

  1. Faktura modtaget

    En leverandør sender et bilag.

  2. AI læser bilaget

    Beløb, dato og leverandør aflæses.

  3. Bogført

    Lagt i e-conomic eller Dinero.

  4. Beløbet tjekkes

    Du får besked ved afvigelser.

  5. Månedligt overblik

    Udgifter samlet pr. kategori.

03Data

Tal, I kan træffe beslutninger på.

Annonceblokkere, cookieregler og browsere skærer i jeres data, før de når frem. Jeg sætter målingen op gennem jeres egen server, så tallene bliver mere komplette, og I selv bestemmer, hvad der sendes videre.

  1. Du klikker

    Et klik eller en visning bliver til en hændelse.

  2. Samtykke tjekkes

    Kun det, der er sagt ja til, bliver målt.

  3. Jeres egen server

    Data går først til et subdomæne hos jer.

  4. Data renses

    IP og persondata fjernes, før noget sendes videre.

  5. Sendt til værktøjerne

    GA4, annoncer og CRM får det, de skal bruge.

Din seneste hændelse

page_view

  • side/
  • ip203.0.113.42
  • samtykkestatistik
  • viahub.jeres-domæne.dk
  • ipanonymiseret
  • tilGA4 · Google Ads · CRM

Din session, live

    Rul videre eller klik på noget, så dukker det op her.

    Det sætter jeg op

    • Måleplan

      Vi bliver enige om, hvad der skal måles, og hvorfor. Hver måling peger på et mål i forretningen.

    • Samtykke

      Cookiebanner og Google Consent Mode, så I måler lovligt og stadig får brugbare tal.

    • Egen server

      Målingen går gennem et subdomæne hos jer. Det giver mere komplette tal og fuld kontrol over, hvad der sendes videre.

    • GA4 og annoncer

      Hændelser, konverteringer og målgrupper sat rigtigt op i GA4 og jeres annonceplatforme.

    • Test og overblik

      Alt testes, før det går live, og I får et overblik med de tal, der betyder noget.

    04Proces

    Fem etaper. Fast pris før første spadestik.

    Du ved, hvad du får, hvad det koster, og hvornår det er færdigt, før vi går i gang.

    1. Etape

      Afdækning

      Jeg starter med at forstå din forretning, dine mål og dit tekniske udgangspunkt, så vi bygger det rigtige, ikke bare noget, der ligner.

      Du får

      • Audit-rapport over dit nuværende setup
      • Skriftligt projektoplæg med scope og fast pris
      • Tidsplan med konkrete milepæle
    2. Etape

      Strategi

      Jeg oversætter dine mål til en konkret plan: arkitektur, indholdsstruktur og teknologivalg, bygget til at skalere uden at blive en byrde.

      Du får

      • Sitemap og prioritering af sider
      • Wireframes af alle nøglesider
      • Teknisk specifikation og valg af stack
    3. Etape

      Udvikling

      Jeg bygger sitet i gennemsigtige sprints med ugentlige opdateringer, så du altid kan følge med og komme med justeringer.

      Du får

      • Custom design, der matcher dit brand
      • Live preview-site fra dag ét
      • Ugentlige statusopdateringer
    4. Etape

      Lancering

      Jeg sikrer, at lanceringen sker uden overraskelser: hastighedstestet, klar til søgemaskinerne og med dig fuldt klædt på til at bruge sitet.

      Du får

      • Live site med dokumenteret hastighedsscore
      • Videogennemgang af, hvordan du selv redigerer
      • Opsat statistik og Search Console
    5. Etape

      Vækstfase

      Lanceringen er ikke målstregen. Det er starten. Jeg bliver din vækstpartner og sikrer, at sitet bliver ved med at levere og udvikle sig.

      Du får

      • Månedlig rapport med tal og næste skridt
      • Nye funktioner hver måned i Udvikling og Partner
      • Én fast partner, der kender din forretning
    Portræt af Benjamin Carrasco
    Benjamin CarrascoEjer, Solid Digital

    05Én person

    Den, du taler med, skriver koden.

    Jeg hedder Benjamin Carrasco. Jeg designer, bygger og drifter hvert site selv, fra første møde til den løbende udvikling.

    Det giver korte beslutningsveje og ingen beskeder, der forsvinder mellem account managers og udviklere. Jeg er uddannet professionsbachelor i e-handel og har arbejdet med webshops og B2B-e-commerce i både mindre og internationale virksomheder. Derfor bygger jeg med jeres forretning for øje og ikke kun designet. Til gengæld tager jeg kun et begrænset antal projekter ind ad gangen.

    • Det er dit

      Domæne, designfiler, kode og indhold er dit. 100 %.

    • Ingen binding

      Vækstpartner-aftaler kan opsiges med 30 dages varsel. Uden gebyr og uden grund.

    • Du kan selv

      Sitet kører i WordPress, så du selv retter tekster, billeder og indlæg. Du får videogennemgange med.

    • Frit valg

      Vil du en dag videre med en anden udvikler, tager du sitet med. Du får dokumentation og alle adgange, så sitet aldrig afhænger af én person.

    Pris

    Fast pris. Ingen timeregnskab.

    Alle priser er fra-priser ekskl. moms. Efter intromødet får du en fast pris på netop dit projekt. Ingen timepriser og ingen overraskelser.

    Nyt site

    Engangspris · ekskl. moms

    • Start

      Fra7.500kr.

      For mindre virksomheder, der har brug for et professionelt site, der konverterer.

      • Design tilpasset jeres brand

        Designet tager udgangspunkt i jeres forretning, målgruppe og brand – ikke en købt template med jeres logo på. I ser designet løbende og kan være med til at justere.

      • Responsivt design

        Sitet fungerer på alle skærmstørrelser, fra mobil til store skærme. Det bygges mobile-first, altså til mobilen først og ikke tilpasset bagefter.

      • Konverteringsoptimeret design

        Hver sektion bygges med tydelige handlingsknapper, social proof (udtalelser, cases, logoer), enkle formularer og klare værdiløfter. Designet skal gøre besøgende til kunder, ikke bare se godt ud.

      • Privat server-hosting

        Sitet hostes på en privat server hos Hetzner – ikke på et delt webhotel, hvor hundredvis af andre sites deler ressourcerne. Det giver hurtigere loadtider, bedre oppetid og fuld kontrol over miljøet.

      • Bygget til loadtid under 1 sekund

        Sitet bygges til at loade på under 1 sekund og testes med Google Lighthouse og Core Web Vitals før lancering. Det giver bedre placeringer i Google og flere besøgende, der bliver.

      • Oplæring i CMS

        Videoguides i flere afsnit, hvor jeg viser dig præcis, hvordan du selv redigerer sitet, opretter sider, tilføjer billeder og publicerer indlæg. Du beholder videoen som reference.

      • Basic SEO

        Korrekt struktureret data (schema.org), optimerede meta-tags, semantisk HTML, korrekt sitemap og robots.txt. Et solidt fundament for søgemaskinerne, før vi taler indholdsstrategi.

      • Op til 6 sider

        Inkluderer typisk Forside, Om, Ydelser/Produkter, Kontakt og 1-2 specialsider. Ekstra sider kan tilkøbes efter aftale.

      • 30 dages support

        I 30 dage efter lanceringen kan du frit henvende dig om småjusteringer, spørgsmål til CMS eller fejlrettelser. Support på e-mail med svar inden for 2 hverdage.

    • Vækst

      Fra25.000kr.

      For etablerede virksomheder med konkrete vækstmål: sites, der skal generere leads, salg og målbare resultater.

      • Alt i Start

        Alt fra Start er med: design tilpasset jeres brand, responsivt og konverteringsoptimeret design, privat server-hosting, bygget til loadtid under 1 sekund og oplæring i CMS.

      • Avanceret SEO

        Keyword-research baseret på din forretning og målgruppe, prioriteret per side. Indholdsstruktur designet til at ranke på dine vigtigste søgetermer. Konkurrent-analyse og strategisk plan for at vinde organisk synlighed.

      • Op til 12 sider

        Plads til flere ydelses-, branche- eller landingssider ud over de faste sider som Forside, Om og Kontakt. Ekstra sider kan tilkøbes efter aftale.

      • 60 dages support

        I 60 dage efter lanceringen kan du frit henvende dig om småjusteringer, spørgsmål til CMS eller fejlrettelser. Support på e-mail med svar inden for 2 hverdage.

      • Opsætning af statistik

        Umami Analytics og Google Search Console konfigureres med korrekt event-tracking, conversions og målsætninger. Du får dashboards, der viser, hvad der virker, uden at du skal være dataanalytiker.

      • Kontaktformularer koblet til din e-mail

        Formularer koblet til jeres e-mail og efter behov til jeres e-mailplatform eller CRM (fx Mailchimp, ActiveCampaign eller HubSpot). Med spamfiltrering og besked ved nye henvendelser.

      • Skræddersyede integrationer

        Integration med dine eksisterende systemer: CRM, email, booking, betalingsløsninger eller andre tredjepartstjenester. Ingen unødvendige plugins – kun en ren integration, der gør præcis det, I har brug for.

    • Skalering

      Fra50.000kr.

      For ambitiøse virksomheder med komplekse krav: flersprogede sites, e-handel, custom funktionalitet og integrationer.

      • Alt i Vækst

        Alt fra Vækst er med, herunder opsætning af statistik, kontaktformularer og skræddersyede integrationer.

      • Strategisk SEO

        Keyword-research baseret på din forretning og målgruppe, prioriteret per side. Indholdsstruktur designet til at ranke på dine vigtigste søgetermer. Konkurrent-analyse og strategisk plan for at vinde organisk synlighed.

      • Ubegrænset antal sider

        Så mange sider, som projektet kræver – fx produkt-, ydelses-, branche- og landingssider.

      • 90 dages support

        I 90 dage efter lanceringen kan du frit henvende dig om småjusteringer, spørgsmål til CMS eller fejlrettelser. Support på e-mail med svar inden for 2 hverdage.

      • E-handel

        Fuldt fungerende webshop med WooCommerce: produktkatalog, kurv, checkout, ordrehåndtering, betalingsintegration og forsendelse.

      • Flersproget setup

        Sitet konfigureres til at understøtte flere sprog. Inkluderer korrekt hreflang-tags, sprogspecifikt SEO og separate URL-strukturer pr. sprog.

      • n8n-automatiseringer

        Manuelle processer automatiseres med n8n, fx opfølgning på henvendelser, AI-baseret dataanalyse eller udgivelse af indhold på flere kanaler. Sparer timer hver uge.

    Vækstpartner

    Pr. måned · 30 dages opsigelse

    • Drift

      750kr./md.

      Din hjemmeside holdes sikker, hurtig og online, så du kan fokusere på forretningen.

      • Daglig backup

        Hver nat tages en automatisk fuld backup af både filer og database. Skulle noget gå galt, kan sitet rulles tilbage til en hvilken som helst dag inden for de seneste 30 dage.

      • Månedlige opdateringer

        WordPress core, plugins og temaer opdateres til nyeste stabile version én gang om måneden. Alt testes manuelt bagefter, så intet går i stykker. Den primære grund til, at sites bliver hacket, er forældede plugins.

      • Overvågning af oppetid 24/7

        Dit site overvåges hvert minut døgnet rundt. Går det ned, selv om natten, bliver jeg alarmeret med det samme og kan reagere før dine kunder opdager det.

      • Månedlig sikkerhedsscanning

        Hver måned scanner jeg dit site for malware, mistænkelige filer, brute force-forsøg og kompromitterede plugins. Eventuelle problemer løses, inden de når at gøre skade.

      • SSL-overvågning

        Dit SSL-certifikat (hængelåsen i browseren) holder sig automatisk fornyet og overvåges løbende. Du behøver aldrig tænke på udløbsdatoer eller pludselige "ikke sikker"-advarsler i Chrome.

      • Support på e-mail

        Send mig en mail, når noget skal rettes, fra knækkede links til opdaterede priser. Du får svar inden for 2 hverdage med en konkret tidsplan for løsningen.

    • Udvikling

      2.500kr./md.

      Aktiv udvikling og optimering, så din hjemmeside bliver ved med at performe bedre.

      • Alt i Drift

        Alt fra Drift er med: daglig backup, månedlige opdateringer, overvågning af oppetid 24/7, månedlig sikkerhedsscanning og SSL-overvågning.

      • Prioriteret support

        Dine henvendelser flyttes forrest i køen, og du får svar inden for 1 hverdag i stedet for 2. Ved kritiske fejl reagerer jeg hurtigst muligt samme dag.

      • Performance-rapporter

        Hver måned får du en rapport med Core Web Vitals, loadtider, brugeradfærd og en prioriteret liste over, hvad jeg anbefaler vi gør næste måned.

      • Kvartalsvis sikkerhedsaudit

        Hver tredje måned laves en dybdegående gennemgang ud over de månedlige opdateringer: brugerrettigheder, database-integritet, gennemgang af tredjepartskode, sårbarhedsscanning og benchmark mod nyeste sikkerhedsstandarder.

      • Udviklertimer (5 timer)

        Reserverede timer hver måned til ændringer, nye sektioner, features eller designjusteringer. Brug dem på det, du har brug for: ny landing page, opdaterede tekster, ekstra funktion. Ubrugte timer ruller ikke videre.

    • Partner

      5.000kr./md.

      Din dedikerede digitale partner. Vi arbejder sammen om at få forretningen til at vokse.

      • Alt i Udvikling

        Alt fra Udvikling er med, herunder performance-rapporter og kvartalsvis sikkerhedsaudit.

      • Svar samme dag ved kritiske fejl

        Kritiske henvendelser besvares samme hverdag. Almindelige henvendelser besvares fortsat inden for 1 hverdag.

      • Udviklertimer (10 timer)

        Reserverede timer hver måned til ændringer, nye sektioner, features eller designjusteringer. Brug dem på det, du har brug for: ny landing page, opdaterede tekster, ekstra funktion. Ubrugte timer ruller ikke videre.

      • Løbende teknisk SEO

        Månedlig overvågning og optimering af alt det tekniske som søgemaskinerne bedømmer dit site på: Core Web Vitals, indekseringsstatus, broken links, redirects, sitemap, schema-markup og crawl-fejl. Indholdsproduktion og keyword-research er ikke inkluderet. Fokus er på det tekniske fundament som indholdet hviler på.

      • Strategisk rådgivning

        Når du står over for et digitalt valg, fx ny e-mail-platform, opstart af Google Ads, automatisering af manuelle processer eller valg af integrationer, er jeg din sparringspartner. Du får adgang til mine faktiske erfaringer, ikke et generisk bureau-svar.

      • n8n-automatiseringer

        Manuelle processer automatiseres med n8n, fx opfølgning på henvendelser, AI-baseret dataanalyse eller udgivelse af indhold på flere kanaler. Sparer timer hver uge.

    Spørgsmål

    Det, folk spørger om.

    Finder du ikke svaret her, så tag det med til intromødet.

    Er der en bindingsperiode på vækstpartner-pakkerne?

    Nej. Du kan opsige med 30 dages varsel, uden gebyr og uden grund. Jeg vil ikke holde dig fast på en aftale, du ikke længere ser værdi i. Jeg vil hellere beholde kunder, fordi samarbejdet giver værdi, end fordi en kontrakt tvinger dem.

    Hvad sker der efter lanceringen af mit nye site?

    Du får 30, 60 eller 90 dages gratis support efter lanceringen, afhængigt af din pakke. Derefter kan du vælge en vækstpartner-aftale eller bare betale for løbende arbejde efter behov. Du er aldrig låst til noget.

    Hvor lang tid tager det at bygge et nyt site?

    Start-pakken tager typisk 3 til 4 uger, Vækst 5 til 7 uger og Skalering 8+ uger afhængigt af omfanget. Du får en konkret tidsplan med milepæle, inden vi starter, og ugentlige opdateringer, mens vi bygger, så du altid ved, hvor vi er.

    Hvad er den endelige pris egentlig?

    Alle priser er "fra"-priser, fordi det endelige tilbud altid skræddersys efter dine behov, dine integrationer og dine mål. Efter vores intromøde, hvor jeg har forstået, hvad du har brug for, får du et fast pristilbud. Ingen timepriser og ingen overraskelser. Alle priser er ekskl. moms.

    Ejer jeg sitet og koden bagefter?

    Ja, 100 %. Du ejer alt: domæne, designfiler, kode og indhold. Sitet bygges i WordPress, som er open source, så du er ikke låst til mig eller til et lukket system. Vil du på et tidspunkt skifte udvikler, kan du tage sitet med uden komplikationer.

    Kan jeg selv redigere indhold på sitet bagefter?

    Ja. Sitet bygges i WordPress, så du selv kan opdatere tekster, billeder og indlæg. Du får en række videogennemgange, hvor jeg viser dig præcis, hvordan. Dem kan du gemme og bruge som opslagsværk.

    Hvad sker der, hvis sitet går ned eller bliver hacket?

    Med en vækstpartner-aftale overvåges sitet 24/7, og jeg får besked med det samme, hvis noget går galt. Daglige backups betyder, at intet går tabt, og månedlig sikkerhedsscanning forebygger de fleste angreb, før de sker. Uden en aftale faktureres akut support efter timepris.

    Jeg har allerede et site. Kan du overtage det?

    Ja, hvis det er bygget i WordPress og kan flyttes til min hosting. Jeg laver en gratis teknisk gennemgang først, så vi sammen kan vurdere, om en overtagelse giver mening, eller om det er bedre at bygge nyt fra bunden.

    Hvor hurtigt får jeg svar, når jeg har brug for hjælp?

    Med Drift: inden for 2 hverdage. Med Udvikling: inden for 1 hverdag (prioriteret). Med Partner: samme dag ved kritiske fejl. Jeg svarer altid med en konkret tidsplan, ikke bare "jeg kigger på det".

    Hvorfor skal jeg vælge dig frem for et bureau?

    Fordi du arbejder direkte med den, der bygger sitet. Ingen account managers og ingen kommunikation, der går tabt mellem leddene. Det betyder hurtigere beslutninger, bedre kvalitet og en partner, der reelt kender din forretning. Alt er dokumenteret, og du har alle adgange, så dit site aldrig afhænger af én person. Til gengæld er kapaciteten begrænset. Jeg tager kun et begrænset antal projekter ind ad gangen.

    Næste skridt

    Lad os se på dit fundament.

    Et gratis og uforpligtende intromøde. Vi taler om jeres mål, og du får mit ærlige bud på, hvad der skal til for at nå dem.

    • Varighed

      30 minutter. Eller 15, 45 eller 60, hvis det passer dig bedre.

    • Hvor

      Online via Google Meet. Linket kommer med bekræftelsen.

    • Pris

      Gratis. Du forpligter dig ikke til noget.

    Hellere skrive? kontakt@soliddigital.dk